Influenzavaccination

Influenzasæsonen 2019/2020

Influenzavaccinationen er gratis for:

  • Personer, der på vaccinationstidspunktet er fyldt 65 år
  • Førtidspensionister
  • Kronisk syge patienter
  • Svært overvægtige (vejl. BMI > 40)
  • Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
  • Gravide i 2. og 3. trimester
  • Husstandskontakter til svært immunsupprimerede patienter (medfødt eller erhvervet immundefekt)

Influenzavaccination uden tidsbestilling foretages i klinikken:

Tirsdag den 05-11 kl. 13-15 og

Torsdag den 07-11 kl. 13-15

Herudover gives influenzavaccinationen efter tidsbestilling.

 

Tilbuddet om gratis influenzavaccination rykkes fremover en måned frem til den 1. november.

Influenza 01Normalt plejer tilbuddet om en gratis influenzavaccination til særlige risikogrupper allerede at starte den 1. oktober. Sådan bliver det dog ikke i den kommende sæson.Fra i år træder bekendtgørelsen om gratis influenzavaccination til risikogrupper nemlig først i kraft fra den 1. november.

Senere start øger beskyttelsen

Der er flere grunde til ændringen. Dels har det i 2019 været vanskeligt for producenterne at levere vacciner til den 1. oktober. Det skyldes, at WHO først sent offentliggjorde sine anbefalinger til vaccinesammensætningen for influenzavacciner til den nordlige halvkugle.

Derudover er der er faglige hensyn, der understøtter en senere start af influenzavaccinationen. Vaccination medfører beskyttelse mod influenza efter cirka to uger. Normalt holder immuniteten i 6-12 måneder.

”I Danmark er der flest influenzatilfælde i perioden fra december til marts. Da influenzavaccinernes effekt aftager med tiden, vil beskyttelsen ofte være ringere sidst på sæsonen. ”, siger læge Ida Glode Helmuth fra SSI. Hun tilføjer:

”Allerede seks måneder efter, at man er blevet vaccineret, er antistofniveauet faldet til cirka halvdelen af det højest nåede antistofniveau. Samtidig responderer ældre generelt ringere på vaccinen. Det vil sige, at deres antistofniveau ligger lavere, og falder hurtigere end hos unge.”

Gratis vaccine til risikogrupper

I Danmark tilbydes gratis influenzavaccination til særlige risikogrupper derfor fremover fra den 1. november frem til den 15. januar. For gravide i 2. eller 3. trimester samt for personer med immundefekt og deres husstandskontakter gælder tilbuddet dog helt frem til udgangen af februar.

Fra influenzasæsonen 2019/20 tilbydes 4-valente inaktiverede influenzavacciner til alle risikogrupper. Denne vaccine beskytter mod 2 influenza A-virus og 2 influenza B-virus.